Johannes Boe er fysioterapeut og tidligere eliterytter og tilbyder, bla. bikefit, træningsvejledning og fysioterapi i sin virksomhed Bikeoptimize https://www.bikeoptimize.dk/ 
 
Aftenen har fokus på betydningen af indstilling af cyklen ift. præstationer.
 
Johannes præsenterer sig selv og hvad han laver. Derefter fortæller han om bikefit, med en kort gennemgang af hvordan man selv kan indstille sin cykel. Johannes medbringer en cykel og smart-trainer, og måske er det dig, der bliver fittet på cyklen. 
 
Herefter kommer Johannes ind på hvad han ser på personen og hvad han har af overvejelser i forhold til indstilling af sadelhøjde, sadel-setback, reach til styret m.m. Johannes medbringer nogle sadler og såler, med en kort gennemgang af, hvornår det giver mening at skifte eller benytte dem.
 
Generelt er overskrifterne: 
- Bedre komfort: Ofte medfører problemer i kontaktpunkter mellem rytter og cykel sovende hænder og fødder samt nedsat blodomløb i skridtet.
- Nedsæt risiko for skader: Typiske skader ses i knæ pga. indad rotation i knæ evt. grundet uhensigtsmæssig indstilling af sko.
- Øget ydelseseffekt: Kroppens anatomi - specielt lårbenslængde har indflydelse på hvordan sadelen skal indstilles.
- Bedre stabilitet og styreegenskaber
- Mere aerodynamisk position: Et lille frontareal er vejen til en mere aerodynamisk position på cyklen.
- Kør hurtigere og længere: en optimal position sikrer den mest effektive kraftoverførsel fra ben via fødder til pedaler! 
Johannes kan ikke nå at komme i dybden på alle emner, men der bliver mulighed for at stille masser af spørgsmål.
 
Aftenen er ikke for dig, der har fået lavet et eller flere bikefit''''''''s. 
Johannes introducerer til slut et nyt interessant produkt til måling og optimering af aerodynamik, ved hjælp af en 3D-scanning med et infrarødt kamera.
Temaaftenen afholdes i samarbejde med TRI8660 og Skanderborg MTB.