Klubmodul henter siden
Nytårstur 2016
Jeannie Klindrup

  11.12.2016
  19:25
Så er der åbnet for tilmelding til den traditionelle Nytårstur og afslutning med varm kakao og lagkage. - Sidste frist for tilmelding er 27/12
 
Vi starter fra Mindet kl 10.00 lørdag den 31/12-16 og kører en tur rundt om søen i et tempo hvor alle kan være med.
Vi holder fast i traditionen med bakkespurt på Lyngfætteren. (mulighed for genvej hvis man vil undgå den knold, eller man kan køre op i sit eget tempo). Vi samles på toppen og fortsætter samlet indtil årets sidste spurt. Jan melder ud på Mindet hvor målet er i år.
 
I år har vi byttet Rasses ud med Skanderborg Bryghus'' lokaler, og da lagkager skal bages og ikke brygges lægger vi bestilling ind hos Lagkagehuset. 

Skanderborg Bryghus laver nogle gode priser til os den dag, og der kan købes med hjem til aftenens løjer.
Jeannie Klindrup

  15.12.2016
  15:54

 Vi har i år besluttet at invitere KvinderDerCykler og Racing Girls med på Nytårsturen, så der er ingen grund til at blive forskrækkede hvis der pludselig står et damehold på Mindet den 31/12. Vi har pt ingen ide om hvor mange der vil tage imod tilbuddet.

Der er selvfølgelig ingen grund til at minde Jer alle om at på Nytårsturen så kører vi i tempo så alle er med...  Men vi vil gerne opfordre Jer til at tage godt imod gæsterne og evt. få en snak undervejs om hvordan vi kører i SKBC og hvordan det harmonerer med dame-kørsel. (Hvis der er nogen forskel)
/Jeannie

 

Heine Blok

  16.12.2016
  12:57
Hvad med at invitere Tri og MTB klubben, nu hvor vi er i gang?
Heine 
Heine Blok

  17.12.2016
  12:01
Det er altså ment på den mest positive måde.
Hvis de vil have lagkage og kakao burde de selvfølgelig betale for det ??
Preben Thykier

  17.12.2016
  21:38
Hej
 
Alle ideer er velkomne, så bliv bare ved med at sende :-)
 
På generalforsamlingen kom der forslag om at invitere KvinderDerCykler,
og vi har mødt Racing Girls et par gange på mindet når vi har mødtes til fællestræning.
Derfor er de blevet inviteret, med den lille bagtanke på om SKBC kan være noget for dem at melde sig ind i.
Da vi også selv står for det praktiske omkring traktementet på SB, vil vi ikke invitere alt for mange.
 
 
Husk der er åbent for tilmelding til Nytårsturen allerede -  så kom frisk.
 
 
 
Jeannie Klindrup

  22.12.2016
  09:54

Hej Alle

En reminder om at melde til Nytårsturen senest den 27.

Tilmelding er til lagkage og kakao, så er du skadet eller din vinterlåge taget på ferie, så meld frisk til og mød op ved Skanderborg Bryghus til Nytårs-Hygge med lagkage og kakao. 
Tim Olsen

  27.12.2016
  16:00

30 tilmeldinger - det er jo helt vildt flot opbakning til årets sidste tur - der bliver kø ved ankeret på Skanderborg Bryghus, siger jeg bare (husk penge-) - hvis der skulle sidde nogen tilbage som endnu ikke har fået klikket på tilmeld knappen, så er der tid endnu, resten af dagen - det bliver helt vild hyyl - vi ses alle herlige ryttere i SKBC :-)

Husk det er tiden i tøjet der tæller...
 

Jeannie Klindrup

  30.12.2016
  13:25
Der bliver slået rekord i morgen med deltagerantallet, så husk at trække maven ind når der skal tages gruppebillede.
En lille praktisk oplysning er at vi skal hjem fra Bryghuset senest 12.45
Godt Nytår !!! 

Vores Sponsorer