Hej Hold II''ere
Først og fremmest Godt Nytår - håber du er kommet godt ind i 2016.
Vintertræning starter allerede i morgen søndag d. 3/1 og vi følger klubbens program.
Det behøver ikke betyde det skal følges slavisk, men så godt det nu lader sig gøre.
På hold II, kører vi i princippet samme program, med sandsynligvis med 10 - 15 km kortere distance. Undtaget er dog distancerne i hverdagene. Her bør vi nok bestræbe os på, at opnå de anførte distancer og øvelser/intervaller.
Man kan sagtens "veksle" 30 km med én times spinning, osv.... 
 
Jeg opfordrer jer til at finde de lune vinterhuer og handsker frem, og følge programmet fra start, så i ikke kommer for meget bagud i forhold til programmet.
En simpel pulsmåler vil være en fordel, men bestemt ingen forudsætning.
 
Søndagens program er uden intervaller, så vi triller en stille og forholdsvis flad tur.
 
Vi ses og jeg glæder mig til at komme i gang - Per:-) 
 
"Træn hårdt - Spis sundt"