Klubmodul henter siden
Vintertræning Hold II
Per Skaaning

  02.01.2016
  15:17

 Hej Hold II''ere

Først og fremmest Godt Nytår - håber du er kommet godt ind i 2016.

Vintertræning starter allerede i morgen søndag d. 3/1 og vi følger klubbens program.
Det behøver ikke betyde det skal følges slavisk, men så godt det nu lader sig gøre.
På hold II, kører vi i princippet samme program, med sandsynligvis med 10 - 15 km kortere distance. Undtaget er dog distancerne i hverdagene. Her bør vi nok bestræbe os på, at opnå de anførte distancer og øvelser/intervaller.
Man kan sagtens "veksle" 30 km med én times spinning, osv.... 
 
Jeg opfordrer jer til at finde de lune vinterhuer og handsker frem, og følge programmet fra start, så i ikke kommer for meget bagud i forhold til programmet.
En simpel pulsmåler vil være en fordel, men bestemt ingen forudsætning.
 
Søndagens program er uden intervaller, så vi triller en stille og forholdsvis flad tur.
 
Vi ses og jeg glæder mig til at komme i gang - Per:-) 
 
"Træn hårdt - Spis sundt"
 
 
Per Skaaning

  10.01.2016
  07:46

Godmorgen SKBC

Skulle nogen være i tvivl om hold II kører i dag d. 10. Jan.er svaret ja - naturligvis.

Vi starter stille ud, med årets første interval.
 
Ses - Per 
Per Skaaning

  16.01.2016
  12:38

Søndag d. 17/1.

Vejret tegner super - ingen vind og sol:-)
Vi triller en tur, men tag godt med tøj på, for det bliver koldt.

Ses - Per 
Per Skaaning

  06.02.2016
  13:24

Kære hold II''ere

Desværre er jeg forhindret i at komme til træning i morgen d.7/2, men har allieret mig med yderst kompetent substitut - Jan.
Træningsprogrammet vil blive fulgt, så forvent 2 intervaller og en tur på 80-90 km.

God tur - Per 
René Nielsen

  29.02.2016
  21:46

Tid til ros og skulderklap - og markedsføring:

Jeg har kørt med på hold II træningsture hen over vinteren - og jeg må sige, det er nogle gode ture, du har strikket sammen, Per. Der er variation i ruterne samt flotte udsigter undervejs. Tak for det - også tak til Jan for den tur, du har arrangeret i fravær af Per.
Samtidig er det rart, at der møder forholdsvis mange op hver søndag - det betyder, at vi kan få intervalkørsel til at passe (nogenlunde) sammen i hold samt få lidt varieret snak undervejs, når der er luft i overskud.
Alt i alt bare en positiv melding med tak til klubben og holdkaptajn/-er for veltilrettelagt træning og gode cykelture. 
/René Nielsen 


 

Per Skaaning

  01.03.2016
  08:57

Hej Hold II og specielt René

Tak for skulderklappet - det luner i en ellers kold tid.
Og - du har fuldstændig ret René - jeg opfatter også en afslappet atmosfære, men alligevel blandet med en vis seriøsitet. Personligt fik jeg hævet øvre tærskel med 2% i søndags, så vi må konstatere Finns træningsprogram fungerer. Jeg er overbevist om, når vi kommer til den 1./4. vil de, der har fulgt programmet, være særdeles konkurrencedygtige i et hvert Dansk motionsløb.
Og i søndags, fik vi også en lektion i mærkning af juletræer - hvad skal det ikke ende med.

God uge - vi ses søndag til ren hygge, sammenlignet med sidst:-)
 
Hilsen - Per 
Per Skaaning

  07.03.2016
  10:31

Ros til Hold II''ere.

Det er koldt - det skiftevis regner og sneer.
Kilometertælleren bevæger sig kun i slowmotion og fingre og tæer, mister langsomt følelsen. Hjernen siger: "Drej fra og tril langsomt hjem". Men alligevel kører I tappert videre, indtil kilometerstanden står på det, af dagsprogrammet forlangte.

Hold II - det er godt gået!! Seje Vikinger.
 
Hilsen - Per 
Lars Ørskov

  07.03.2016
  14:49

Og tak for at følge en træt mand hjem fra Odder (Og hurtigt omsætteligt energitilskud undervejs)

/Træner for lidt og spiser for usundt :)
 

René Nielsen

  26.03.2016
  20:21

Der er lige et afbud fra mig til træning i morgen søndag, den 27. marts - ønsker jer alle en god tur.

Hvordan ser det ud med tirsdagstræning - hvornår går vi i gang, og er tiden flyttet?? 

/René
 


Vores Sponsorer