Til trænere og ledere i Danmarks Cykle klubber
Parasport Danmark ønsker i Danmark at skabe et nationalt cykle miljø for personer med en eller anden form for fysisk handicap. Dette cyklemiljø skal ikke stå alene, men være et ekstra tilbud til det lokale klubmiljø og de lokale cykleaktiviteter.
Parasport Danmark deltager i nationale og internationale løb med såvel elite- som bredde ryttere i flere forskellige klasser, og vi har som målsætning at øge antallet af ryttere som deltager ved DM, World Cups, VM og De Paralympiske Lege.
Har du ryttere i din klub, der skal have mulighed for at udvikle sig som para-rytter? Ryttere der har lysten til at være en del af et udviklende cyklemiljø uanset om det er for at dyrke sit talent, eller ’bare’ fordi cykling er sjovt eller ønsket om gode oplevelser.
En para-rytter er en rytter med et fysisk handicap. Vær opmærksom på, at det er en lang række forholdsvis små funktionsnedsættelser, som giver mulighed for at være para-rytter, eksempelvis:
- nedsat bevægelighed i leddene,
- reduceret muskelkraft,
- fejlstillinger i benene
- spasticitet (let kan være nok)
- manglende led, f.eks. nogle fingre, en hånd, fod eller arm/ben
Parasport Danmark deltager i DM-ugen i Grindsted fredag d. 23. juni i såvel Enkeltstart og Linjeløb.
Som para-rytter konkurreres der i klasser med andre der har tilsvarende funktionsnedsættelse, hvilket gør at konkurrencen bliver ligeværdig.
Det betyder at en para-rytter skal "klassificeres" af en ekspert inden man kan køre officielle løb.
Parasport Danmark tilbyder en gratis klassifikation fredag d. 23. juni i forbindelse med DM i Grindsted.
Landstræner i paracykling, Jesper Hvalsøe, vil bistå med information og rådgivning.
Klassificerede para-ryttere vil blive tilbudt at deltage i C1 løb i Prag i september.
Hjælp os – så manglende information ikke bliver årsagen til at ryttere, der har funktionsnedsættelser eller synshandicaps af større eller mindre grad, ikke får dette tilbud om udvikling og gode oplevelser. Findes der ryttere blandt jeres medlemmer som matcher ovenstående, så tøv endeligt ikke med at kontakte os. ☺
Mvh.
Bent Gaarsted