Klubmodul henter siden
Nyt kranksæt
Jacob Nordlander

  28.05.2015
  17:40

Hej alle,

Jeg står overfor at skulle have nyt kranksæt på cyklen og er i tvivl om jeg skal fortsætte med compact 52/36 eller vælge standard 53/39. Nogen gode råd?

 Jeg kører meget sjældent sydpå i rigtige bjerge og plejer at leje en cykel, når det sker.
 
/Jacob  
 
Jeannie Klindrup

  28.05.2015
  21:06
Tror måske det er lidt religion.... Jeg kører 39/53 - også i Italien - jeg skifter bare krans når jeg skal i bjergene, så det skal ikke være det, der afgør det.
Iflg. det seneste CM har du flest gear at vælge imellem med Compact, og hvis du ellers har været tilfreds med Compact og ikke synes du mangler gear der hedder 53/11 er der måske ikke nogen grund til at ændre på det.
/Jeannie 
Ole Attermann

  28.05.2015
  21:40
52/36 lyder for mig som et rigtigt godt valg her i DK.
Jeg kører selv compact 50/34, da jeg godt vil have nogle gode valgmuligheder i bjergene også. Dog har jeg skiftet 34 ud med 38 da jeg syntes det passer mig bedst.
50 -11 syntes jeg kan gå som højeste gear de fleste gange da jeg ikke kører så stærkt.
Hvis man vil køre over 50 km/t nedad syntes jeg godt man kan mangle et højere gear.
Da jeg kørte licensløb ville jeg helst køre 53-11 da det jo gik noget stærkere der.
 
Men i den sidste ende er det en smagssag, da med de nye 10 og 11 bagkranse har vi alle nok af gear.
Da jeg startede som ung mand havde jeg 5 krans bagpå!
Jess Attermann

  29.05.2015
  06:40
Jeg har kørt både med 50/34 og fik også et godt tilbud på et kranksæt med 52/38
 
nu har jeg skiftet til 52/36 da det for mig er det mest optimale, jeg har så en 11-25 bag på, da jeg ved at gå helt inderst, stadig kan komme op flere steder uden at skulle skifte ned foran, men også at jeg stadig har en 52/11 hvilket jeg synes er rart i flere situationer, ellers er alm compact 50/34 fint til de fleste med en 11-25 eller 11-23, dog kan man jo også sætte en 11-27/28 på til et 52/36, lidt større spredning, men 11 speed betyder det ikke det helt store efterhånden.
Allan Rene Jakobsen

  31.05.2015
  09:27
Hej Jacob
vælg en 53/39 og smid en 25-11 kassette på,så kan du køre alle steder herhjemme, compact er for tøser :-) 
 
 
 
Jeannie Klindrup

  03.06.2015
  10:51
 Hva'' er nu det for en melding... "Compact er for tøser ..." bemærk venligst at "tøsen" IKKE kører med Compact... -)
Finn Yding Sørensen

  03.06.2015
  12:55

Ups - så skal jeg lige have kigget lidt nøjere efter, da jeg pr. den definition er en tøs :-)

Har nu også bemærket, at jeg ofte har lidt problemer med at følge med.
 

Per Skaaning

  03.06.2015
  14:32

Når man ikke kan følge med, er det sjældent gearingen, der er noget galt med.

Det er næsten altid motoren....

Desuden er diskussionen omkring compact eller ej, nok lidt unødvendig. forskellen mellem 53 eller 50 og 34 eller 36 drejer sig om mindre end ½ gear. Det kan næsten ikke mærkes og efter man har kørt med det ene eller andet, et stykke tid, har man alligevel vænnet sig til det.
 
Hilsen - Per
 
PS - Mindre er lettere og stivere! 
PPS - Og det er tandhjul, vi her snakker om!

Vores Sponsorer