Klubmodul henter siden
TUSIND TAK FOR HJÆLPEN TIL BAKKELØBET
Tim Olsen

  08.05.2017
  19:09
Kære Alle

En kæmpe stor Tak for hjælpen skal lyde til de af Jer som gjorde en indsats til vores nyligt afholdte Bakkeløbet. I har igen i år været med til at afvikle et i blandt cykelfolk/motionister super godt og populært motionsløb. Løbet får rigtig mange roser og positive tilkendegivelser fra mange af deltagerne. Vores løb roses på mange parametre generelt, men især vedr. vores bemanding og skiltning på ruterne bliver nævnt igen og igen. Og det er altså Jer som står derude i de gule veste og dirigerer og vejleder rytterne på vej, som der bliver lagt mærke til og er meget værdsat iblandt deltagerne. Uden Jeres hjælp vil det være rigtig, rigtig svært at få kabalen til at gå op med hjælpere.

Det lykkedes ikke helt at slå deltager rekorden som er på 626 deltagere. Vi nåede i alt 555 deltagere. Der var ellers lagt op til at slå rekorden med de mange forhåndstilmeldinger vi nåede i de sidste 2 uger op til løbet, nemlig 362. Vi prøver igen til næste år og ser om ikke vi kan slå rekorden. Sæt allerede nu ''X'' i kalenderen Søndag d. 29. April til BAKKELØBET 2018
 
Når vi ved hvordan regnestykket på økonomien ser ud, så hører I selvfølgelig om det.
 
Til info vedr. manden som fik hjertestop:
 
Flemming Biavler har i dag været hjemme hos manden privat som bor i Odder for at overdrage en buket blomster fra os som arrangører.
 
Han kom hjem fra sygehuset i fredags, og har været på arbejde i dag (mandag). De fik sig en sludder om forløbet. Han er ved godt mod, og humøret fejlet intet. Han er stadig meget øm i brystkassen og hudløs der hvor der er blevet pumpet. Han husker ikke de sidste meter han kørte. Men kan huske at han stod af cyklen og satte sig i græsset. Herfra husker han kun svagt frem til dem i hjerteambulancen ankommer og tager over. Han skulle have været en tur til Malaga nu, men den tur er for hans vedkommende aflyst. Men han melder klar til en ny tur til Bakkeløbet til næste år :-)
 
Flemming skulle hilse fra vedkommende og sige tusinde tak for blomsterne.
 
En stor tak fra Flemming og Lions for hjælpen.
 
Og fra mig personligt også en stor tak til jer i klubben og ikke mindst Lions for samarbejdet. Den indsats der bliver ydet og lagt i Bakkeløbet fra især Flemming Biavler, hans to tro hjælpere Knud Erik og Gert er i min verden helt uvurderlige for os og afviklingen af løbet. De knokler rent ud sagt i mange perioder af deres otium for at stable det hele på benene. Vi skal i SKBC være glade for det samarbejde med de tre mandfolk og de mange øvrige hjælpere Lions stiller med til løbet på dagen.
 
Mvh. Tim
Jeannie Klindrup

  09.05.2017
  17:22
Også en tak til dig Tim for det kæmpestore arbejde du lægger i Bakkeløbet

Vores Sponsorer