Klubmodul henter siden
Klubtræning - bestyrelsens beslutninger ud fra spørgeskemaundersøgelsen.
Jeannie Klindrup

  20.12.2015
  22:17
Kære Alle
 
Bestyrelsen og Finn Y har afholdt møde om klubbens fremtidige træning på baggrund af de indkomne besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen og har besluttet følgende. 
 
Vintertræning:
Fra primo januar: Hold 1 og 2 kører efter Finn''''s program med intervaller. (kommer på hjemmesiden snarest)
Hold 2 som udgangspunkt lidt kortere end hold 1
Tovholder på hold 1: Finn Y - Hold 2: Per S og Jan Maler
 
Tirsdagstræning:
Flertallet har ytret ønske om intervaller - men langt fra alle møder op kl 17. Årsagen er, for nogles vedkommende, at man ikke kan nå på Mindet kl 17 - og ikke har modet på at finde flokken ved intervallerne.
Vi prøver derfor at flytte træningsstart om tirsdagen til 17.30
Hold 1 og 2 kører ud til intervaller efter Finns plan og deles efter intervallerne.
Tovholder hold 1: Finn - hold 2: Jan Maler, Jes og Jeannie
 
Søndagstræning efter sæsonstart: Vi melder ud når vi nærmer os.
 
Hold 3 og hold uden intervaller:
Bestyrelsen kan med Finn og Jes dække posterne som tovholder på hold 1/2 med intervaller, men ikke hold 3 og hold uden intervaller. Fremmødet af hold 3-ryttere har været begrænset, og flertallet af de der har svaret på spørgesskemaer har ønsket intervaller. Vi har derfor besluttet: 
Vi kan ikke garantere turledere til de hold, MEN vi opfordrer KRAFTIGT til at de der ønsker at køre på de hold enten melder sig som tovholdere eller lejlighedsvis melder på Forum at de er turleder på et hold.
 
Tovholder: Betyder at man påtager sig opgaven at sørge for turledere til holdene tirsdag og søndag - enten selv være turleder eller finde andre til at tage turene.
 
Vi vil løbende vurdere vores beslutning og ændringer kan forekomme - hold øje med Forum 
 
Glædelig Jul og Godt Nytår!!
Finn Y og Bestyrelsen 

Vores Sponsorer